Trommen
(fra filmen “Åndernes vrede”)
Ånde-trommens gamle skind er revnet og den har været
tavs længe. Nu har landsbyboerne fundet et godt øgleskind og Lon Dom
forbereder sig på aftenens indvielsesceremoni.
Skindet garves og syes på
trommen efter alle kunstens regler. Det tager hele dagen og mange
frivillige eksperter lægger arbejdskraft til.
Åndernes vrede
en film om et naturfolk på randen af globalisering
Filmen Åndernes vrede behandler problematikken om
oprindelige folkeslag, etniske minoriteter, regionale kulturer – kært barn
har mange navne - som i stedse større grad bliver opsøgt og opslugt af
globaliseringen.
Åndernes vrede fokuserer på Tampuan folket omkring
vulkansøen Yeak Laom i Ratanakiri provinsen i det nord-østlige Cambodia og
de påvirkninger stammen har fået fra den omgivende verden gennem de sidste
tredive år.
Åndernes vrede er optaget i Ratanakiri fra august
2001 til januar 2002. Den viser et tilfældigt tidsudsnit af Tampuan
folkets hverdag gennem sidste del af regntiden, høstsæsonen og begyndelsen
af den tørre relativt kølige tid, og koncentrerer sig om fem hovedpersoner
som følges filmen igennem så tæt som det praktisk har været muligt. De fem
hovedpersoner er:
Lon Dom - “bajou” (på Tampuan), “arak” (på Khmer)
eller slet og ret åndemaner fra Pum Lon,
Pra Njok - landsbyældste og Lon Dom’s mand i andet
ægteskab (de har begge været gift før),
Bai Keng - fremstående (af og til kontroversielt)
medlem af Tampuan samfundet omkring Yeak Laom søen, tidligere Khmer Rouge
anfører, nu bosat i Pum Lapo,
Duin - ung mand fra Pum Chree landsbyen med problemer
i familien, går på gymnasium i den nærliggende provins-hovedstad Ban Lung,
Venai - ung mand fra Pum Chree landsbyen med
problemer i familien, går på gymnasium i den nærliggende provins-hovedstad
Ban Lung.
Hovedpersonerne er blevet udvalgt for at få
repræsenteret den gamle generation (Lon Dom og Pra Njok),
mellemgenerationen (Bai Keng) og den unge generation (Duin og Venai), men
er ellers ikke mere repræsentative for den lokale befolkning end et lige
så lille og tilfældigt udpluk af en dansk provinsby på godt tusinde sjæle.
Igennem flere episoder følger filmen de forskellige
hovedpersoner og deres aktiviteter i samspil med resten af lokalsamfundet
omkring vulkansøen Yeak Laom, samt beboere, myndigheder og NGO’er i Ban
Lung.
Foruden diverse naturscener koncentreret omkring Yeak
Laom samt en “åndefortælling”, behandler filmen en række hovedtemaer:
Duin’s historie - Duin arbejder i familiens “chamka”
(landbrug) og fortæller om sin syge mor og om konflikten mellem
ansvarsfølelsen for familien og ønsket om at studere på gymnasiet i Ban
Lung. Senere dør moderen og Duins dilemma bliver ikke lettere.
Venai’s historie - Venai kommer fra en noget mere
velstillet (heldigere) familie, hans far er et dominerende og dynamisk
medlem af lokalsamfundet og han er ved at blive gammel. Første gang vi
møder Venai er også i familiens chamka hvor vi bliver præsenteret for
forældrene og deres bekymring for landbruget, sig selv, børnene og
fremtiden. Venai forsøger at forsvare sig.
Pra Njok og Lon Dom’s situation - hvordan er det at
blive/være gammel i et tætknyttet, ressourcefattigt, traditionsrigt
overlevelsessamfund der er ved at gå i opløsning? De to gamle ser tilbage
og mindes tidligere tiders kulturelle rigdom.
Lon Dom som åndemaner - vi oplever Lon Dom i aktion
ved flere lejligheder som landsbyens bindeled til åndeverdenen. Især under
indvielsen af den nye ånde-tromme. Men i det daglige er hun bare en lille,
gammel Tampuan kvinde der går til marked og falbyder sine sparsomme
landbrugsprodukter til en latterlig pris.
Bai Keng - er her, der og allevegne. Han lærer
engelsk for at følge med tiden og vise de andre at det kan han sgu’ også!
Han arrangerer møder hvor landsbyoverhovederne diskuterer hvorledes de
skal forhindre landsbyboerne i at sælge deres kollektive landbrugsjord og
udefra kommende i at udnytte deres mangel på retssikkerhed og juridisk
viden. Midt i det hele bliver han alvorligt syg men kommer op igen og
fortsætter med at styre stammefællesskabet igennem alle farer.
Åndernes vrede er også fortællingen om hvordan et
samfund kan styres af troen på ånderne og deres indflydelse på menneskenes
liv og lykke; om hvordan denne tro kan bruges til at få det hele til at
hænge sammen til en større helhed; men også om hvordan den kan få en
ufrivilligt selvdestruktiv indflydelse på en kultur som i forvejen er
under angreb.
Endelig er Åndernes vrede et oplæg til eftertanke om
hvordan vores egen del af verden ser ud og om hvad vi eventuelt har mistet
på vejen fra stammefolk i samklang med naturen til oplyst, rationelt,
velfærdssamfund.
Åndernes vrede er redigeret på det Danske Film
Institut - Dfi/Videoværkstedet i Haderslev og på Århus Filmværksted mellem
februar 2002 og september 2002. Filmen er produceret i to dele af ca. 33
minutter. Filmen foreligger i en dansk og en engelsk version. Det er
desuden tanken at producere en version i Tampuan sproget og muligvis andre
af de lokale stammesprog i forbindelse med undervisning gennem DRIVE
Projektet.
Filmen er produceret i samarbejde med det Danske Film
Institut - Dfi/Videoværkstedet i Haderslev, Århus Filmværksted og Dansk
International Bosætningsservice/DIB. Den er støttet af CKU/DCCD, Dansk
Metal og Danske Filminstruktører. I Cambodia er den blevet til i tæt
samarbejde med lokale organisationer (NGO’er) som The Non Timber Forest
Products Project/ NTFP, CARE Cambodia, Cambodian Medical Support and
Services Organization/CMSSO, Graeme Brown, Project Manager of the DRIVE
Project (Developing Remote Indigenous Village Education), hele
befolkningen i Yeak Laom kommune, samt ikke mindst min gode ven Bai Keng,
Commune Councellor og Vice Chief of the Yeak Laom Lake Management
Committee.
Efter
åndemaningen
(fra filmen “Åndernes vrede”)
Lon Dom har overstået sine officielle forpligtelser i forbindelse med
indvielsen af ånde-trommens nye skind og ånderne er blevet behørigt
præsenteret for det.
Landsbyboerne sidder tæt i hendes og Pra Njok’s lille
hytte og seancen udarter på vanlig vis til et drikkegilde.
Lon Dom og Pra
Njok har haft et skænderi i forbindelse med indvielsesceremonien - han
påstår at hun sprang et vigtigt trin over - men nu forliges det gamle
ægtepar over risbrændevinen.
LÆS FILM REVIEW AF
Dr. Ray
Waddington
|
Til top igen
|
|
