weber

rejsebureauet
cultours
Samarbejds
partner

Carroll eller Tolstoy - det er spørgsmålet,
når man er fjorten måneder

Amanda

Du er født i Phnom Penh den 24.04.04 klokken 03.40 på polyclinique “Aurore”.

Din indgang til denne verden på dette tidspunkt er ikke helt tilfældig, for din mor var gået tre uger over tiden, og din fødsels-læge, australske doktor Gloria, kom til vores hus om eftermiddagen den 23. klokken halv fire og gav hende en pille for at sætte fødslen i gang.

Derefter gik din mor som sædvanlig til sin engelsk undervisning og da hun kom hjem sagde hun bare at hun følte sig lidt “heavy”. Klokken ni om aftenen kom
dr. Gloria igen og denne gang gav hun din mor
en pille vaginalt.

3 dage gammel

Så skal jeg sandelig love for at der kom gang i tingene!
Ved midnatstid begyndte din mor at give små lyde fra sig af ubehag. Klokken halv et ringede jeg til dr. Gloria første gang og fortalte at der var begyndende veer. Dr. Gloria bad mig ringe igen når veerne blev regelmæssige.

Klokken kvart i to ringede jeg igen og sagde at nu gik din
mor klagende rundt og havde smerter konstant.
Dr. Gloria bad mig ringe igen klokken fire, medmindre der skete noget særligt. Det gjorde der, for din mor klagede sig nu så højlydt at naboerne kom strømmende til og så meget bekymrede ud. De var allesammen henne og massere maven med dig indeni mens
din mor jamrede sig.

Foto: Ellen Weber Carlsen

Hun tryglede om at blive sendt på hospitalet. Dr. Gloria lovede at komme med det samme. Ved halv tre-tiden kom hun og efter et hurtigt kig på din mor blev hun lempet ned til den ventende bil og vi kørte igennem Phnom Penhs natteøde gader med din mor vridende sig på bagsædet.

Vi ankom til “Aurore” lige omkring klokken tre og jeg hjalp din mor op på anden sal og direkte ind på fødestuen. En halv time senere var du født.

Næsten en hel måned - og fars fødselsdag

Jeg har optaget din fødsel på video. Hvis jeg selv ser lidt forvirret ud, er det fordi det aldrig rigtigt var gået op for mig at der var en teoretisk mulighed for at du kunne være en pige!

Igennem hele din mors lange graviditet havde jeg haft den sikre overbevisning at vi skulle have en dreng. Så sikker var jeg, at jeg væddede 5 dollars med din mor om det. Dem har jeg givet hende. Og jeg har givet hende den guldarmlænke, min far gav min mor til min fødsel, og hvor min fødselsdato – den 19. maj 1957 – står indgraveret. Nu står der to datoer på den, din og min, og din mor bærer den.

Den armlænke har hun ærligt fortjent. Jeg er sikker på at hun har gået med dig i over ti måneder. Og igennem disse ti måneder tog hun sytten kilo på, således at hendes kropsvægt blev forøget med en trediedel. Ved fødslen vejede du 3,7 kilo og dit hoved og dine skuldre var så store at dr. Gloria måtte klippe temmelig meget i din stakkels mor for at få dig ud.

Hvor har hun båret dig flot, din mor! Der har været tider - her i den varmeste, tørreste periode med temperaturer oppe over de fyrre grader – hvor sveden har stået i perler på hendes ansigt og hun har stønnet af anstrengelse. Men de sidste par uger var det som om hun blev lettere og lettere, og jeg betragtede hende med beundring og nydelse, når hun om eftermiddagen gik med knejsende holdning og små, rappe skridt, og skolebøgerne i skuldertasken, hen til sin engelsk klasse.

Det fik dr. Gloria til at komme med bemærkninger som: “you are blooming, my dear!”, “you are glowing!”, “you are so healthy!” og “you are doing the right thing!”.

Det sidste vil jeg gerne tage lidt af æren for. For jeg har været meget opmærksom på at give din mor meget jern og meget kalk. To af naturens grundstoffer, som både du og jorden er bygget op af.

4 måneder

Din mor har spist bjerge af rosiner og ost - foruden jerntabletter og alle dette lands friske grøntsager - og drukket mælk og druesaft i stride strømme. Men du er
også blevet et helt kilo tungere (og større) end andre babyer som fødes her. Og din mor er ikke helt skabt til at levere så stor en baby.

Åhh, du har været træls at vente på! Jeg ved ikke hvor mange bekymrede emails jeg har måttet besvare fra Danmark. Og din mors familie har ringet så mange gange at det er helt pinligt.

Jeg har været mere frustreret end din mor, som har taget det hele med stoisk ro.

Syv måneders nissepige

Både marts og april måned har været ryddet for alle andre gøremål end projekt baby, men der er altså grænser for hvor mange film dvd’er fra Tuol Tum Pong marked til 3-4$ stykket jeg har kunnet overkomme at se og hvor mange bøger fra The London Book Center jeg har gidet at læse. Det er længe siden jeg har kedet mig så meget!

I ren og skær desperation satte jeg mig ned og tegnede det hus som vi forhåbentlig en dag kommer til at bo i.

Sommer i Danmark - Foto: Hans Jørgensen

Jeg må indrømme at jeg ikke syntes du var særlig køn lige da du kom ud. (Din mor er mest skeptisk over for din næse, men det er fordi hun ikke er så tilfreds med sin egen.) Men det er rigtigt, hvad dr. Gloria også siger,
at du forandrer dig time for time. Og tiden er helt
sikkert på din side!

Som sagt: jeg måtte lige justere mig til virkeligheden da det gik op for mig at du ikke var en dreng. Men der er noget andet, der er gået op for mig. Din mor og jeg er ikke længere bare et par - et godt par, et ægtepar.
Nu er vi en hel, lille familie. Og jeg kan forsikre dig een ting. Fra nu af er der to kvinder i mit liv!

To kusiner - Foto: Ellen Weber Carlsen

Du sover, græder, spiser af din mors bryst. Ind imellem kigger du dig omkring med meget store, tænksomme og undrende øjne. Jeg har allerede bemærket at du har en klar og ren stemme. Dine træk bliver langsomt blødere, mere regelmæssige og harmoniske. Jeg begynder at fornemme din personlighed. Og jeg kan lide den.

Velkommen til livet, min lille, store pige!

Af din mor fik du i fødselsgave et cambodiansk statsborgerskab. Af mig får du et dansk pas. I passet står dit navn: Amanda Weber Carlsen.

Med de kærligste hilsener,
din far.

Skrevet i Phnom Penh 25-27 april 2004

Nytår ved Siem Reap 2004-05